3 pers.
3 porrer
1 spsk. olie
6 æg
1 tsk. salt
150 g hytteost
peber
Forvarm ovnen til 180 gr. Skær toppen af porrerne og rens dem grundigt for skidt og jord. Snit dem i tynde ringe og kom dem i et ovnfad på ca. 20 x 20 cm. Tilsæt olie og vend rundt. Sæt fadet i ovnen og bag porrene i 10 min. Lad dem køle af i 5 min. Skil imens æggene i hvider og blommer i hver sin skål, sørg for at skålen til hviderne er helt ren og tør. Pisk dem stive. Blend æggeblommer med hytteost og salt, krydr med peber. Kom de let afkølede porrer heri og vend forsigtigt de stiftpiskede æggehvider heri. Kom blandingen tilbage i fadet og bag i ca. 20-25 min til æggemassen er stivnet
Server med salat