Dorthes opskrifter

500 g afpudsede svinekæber
1 spsk. smør
1 gulerod
1 løg
5 laurbærblade
10 enebær, letknuste
3 timiankviste (eller 2-3 tsk. tørret)
3/4 liter oksebouillon
2 dl rødvin
2 spsk. mel
1 dl vand
1 dl madlavningsfløde
madkulør
salt og peber

De afpudsede kæber brunes i smør i en stegegryde og tages op igen. Skræl gulerod og løg, skær dem i grove tern og kom dem i gryden hvor de sauteres et par min. Kom kødet tilbage i gryden med grøntsagerne og tilsæt krydderurter, bouillon og rødvin. Lad det hele simre under låg i ca. 3 timer.

Tag kæberne op af gryden og si væden fri for urter og grøntsager. Ryst mel og lidt vand sammen til meljævning og pisk den i saucen. Lad saucen koge igennnem et par min til den tykner. Tilsæt fløde og juster farven med lidt kulør. Smag til med salt og peber og kom kæberne i igen. Varm det hele igennem og server med kartoffelmos eller rodfrugtmos eller bagte kartofler. Kan også serveres med gremolata