
2 gulerødder
1 bdt forårsløg
1 fed hvidløg
½ bdt frisk koriander (kan udelades)
350 g kyllingefilet
4½ dl hønsebouillion
2-3 spsk fintrevet ingefær
1 lille tsk grøn karrypasta
1 dåse kokosmælk
2-3 spsk fiskesauce
saften fra ½ lime
evt lidt stødt eller frisk chili
Skær gulerødderne i tynde strimler, skær forårsløg i tynde ringe. Finhak hvidløget og pluk koriander hvis du ønsker dem i retten. Skær kylling i strimler. Tør kyllingekødet med køkkenrulle
Kom bouillionen i en gryde og kog op. Tilsæt ingefær, hvidløg, karrypasta og kyllingefilet og kog suppen 8-10 min. Tilsæt så gulerødder, forårsløg og kokoksmælk og kog yderligere 5 min til grønsagerne er møre og suppen let cremet. Krydr suppen med fiskesauce, lime og evt. chili.
Spis suppen med en skål kogte jasminris.