1 lammekølle
blandede rodfrugter (ikke kartofler) efter smag, gerne gulerødder, pastinak og persillerod
olie
salt
peber
hvidløg
Gigant stegepose
tørrede abrikoser, en lille håndfuld
Fjern fedt fra køllen, krydr med salt, peber og hvidløgsfed, splittet i to på langs, stik disse ind i kødet. Læg køllen sammen med den ønskede mængde skrællede, ituskårne rodfrugter samt nogle abrikoser i stegeposen og dryp med lidt olivenolie.
Læg posen i ovnen på 200 gr. i 2 timer. De sidste 45 min stilles et fad ind med kartofler i både, penslet med olie og drysset med salt og evt. krydderurter efter smag.