Det skal du bruge:
400 g spaghetti eller efter eget valg
250 g chorizo (skåret i små tern)
1 stort løg (hakket fint)
3 fed hvidløg (hakket fint)
1 spsk. tomatpuré
1,25 liter kogene vand
2 grøntsagsbouillonterninger
2½ dl madlavningsfløde 15 %
100 g parmesan (fintrevet)
Salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde:
Skær chorizoen i små tern. Pil og hak løg og hvidløg fint. Steg chorizoen på en stor sauterpande ved middel varme, uden fedtstof, til den har fået lidt farve og er blevet let sprød. Pas på, at den ikke får for meget. Tag chorizoen af panden, og stil den til side. Kom løg og hvidløg på panden, og steg dem i fedtet fra chorizoen, til løgene er bløde. Tilsæt tomatpuré, og lad den svitse med et øjeblik. Opløs bouillonterningerne i den kogende vand, og hæld bouillonen i gryden. Rør godt rundt, og kom spaghettien i. Læg låg på, og lad pastaen koge efter anvisningen på pakken. Rør rundt flere gange undervejs, så pastaen ikke klistrer sammen eller brænder på. Når pastaen er kogt færdig, tilsættes madlavningsfløde, parmesan og halvdelen af den sprøde chorizo. Vend det hele godt sammen, og lad retten småsimre et par minutter, til saucen har samlet sig og er blevet dejlig cremet. Smag til med friskkværnet peber og eventuelt lidt salt. Top med resten af den sprøde chorizo og gerne lidt ekstra parmesan ved servering.