1 lammekølle 2 - 2½ kg
1 kg store kartofler
smør eller margarine til fadet
salt, peber
2-3 fed hvidløg
2-3 bdt persille
1 - 1½ liter hønsebouillon (terning)
Gnid lammekøllen med lidt fedtstof, salt og peber. Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Læg dem i et smurt ovnfad eller bradepande. Pres hvidløgene hen over kartoflerne. Hak persillen og drys den over. Krydr med salt og peber. Hæld bouillon ved så den dækker kartoflerne. Læg lammekøllen i fadet og sæt det i den varme ovn. Efter 3/4 times stegning, vendes køllen og samtidig hældes mere bouillon over kartoflerne om nødvendigt. Steg yderligere 3/4 time så køllen er pænt brun på begge sider og kartoflerne har fået en gylden overflade. Server køllen på et bræt og skær for ved bordet.
Ovn 200 gr