750 g nye kartofler (gerne små)
vand og salt til kogning
125 g bacon i skiver eller tern
lidt olie til stegning
100 g revet cheddarost eller anden ost efter smag
150 g creme fraiche
1⁄2 bdt. purløg eller forårsløg
Rengør kartoflerne hvis de ikke allerede er vaskede. Kog kartoflerne i saltet vand i 6-8 minutter afhængig af størrelse. Sluk for varmen og lad dem trække yderligere 5-7 minutter i vandet.
Imens kartoflerne koger, steges baconen sprød i lidt olie på en pande. Læg det stegte bacon på en tallerken med et par stykker køkkenrulle der kan suge det overskydende fedt.
Skyl purløg (eller forårsløg) og snit det fint.
Tjek at kartoflerne er møre og hæld vandet fra. Hold dem varme i gryden.
Servér evt. retten i dybe tallerkener (så er det nemmere at få dem til at ligge tæt sammen). Kom nogle kartofler i hver tallerken. Drys med revet cheddarost. Kom en god klat creme fraiche på. Drys med bacon og purløg på toppen.