Dorthes opskrifter

1 stk. butternut squash
1 fed hvidløg
25 g smeltet smør eller olie
1 bdt. frisk timian (eller 4 tsk. tørret)
salt og peber

Start med at skrælle den hårde skal af squashen med en kartoffelskræller. Skallen kan sagtens spises og den bliver blød i ovnen, så man bestemmer selv om man vil skrælle eller bare vaske den. Halver squashen og skrab kernerne ud med en ske. Læg de 2 halvdele med snitfladen nedad på et skærebræt og skær dem i tynde skiver som hasselback kartofler, men uden at skære igennem, brug evt. en grydeske af træ til at lægge ved siden af, så man skærer ned i den og ikke igennem. Placer dem i et ovnfad eller på en bageplade med bagepapir. Pres hvidløget og rør det sammen med smeltet smør eller olie. Pensl med fedtstoffet på squashen og drys med timian, salt og peber. Bag dem ved 200 gr alm ovn i ca. 45 min til stykkerne er møre og let karamelliserede. Server som grønt tilbehør eller som vegetarisk hovedret med salat og brød.