2 pers.
2 stk. kyllingelår (over og under)
salt og peber
300 g nye eller ekstra lækre små kartofler
2 dl grøntsags – eller hønsebouillon
1 grøn squash (300-400 g)
1 håndfuld bredbladet persille
½ citron
2 spsk. olivenolie
1 dl piskefløde
Dup lårene tørre og krydr med salt og peber. Tænd ovnen på 200 gr og læg lårene i et smurt ovnfad. Steg i ca. 50 min. Skrub kartoflerne rene og skær dem i tykke skiver. Læg dem i en sauterpande med varm bouillon og damp dem stille under låg i 7-8 min. Dryp af og gem bouillonen. Vask squashen og skær den i tykke halve skiver. Skyl og hak persillen, vask citronen, riv skallen fint og pres saften. Steg squashskiverne gyldne i olivenolie på en varm pande. Vend de afdryppede kartofler sammen med squashskiver og krydr med citronskal og saft, salt og peber. Tilsæt fløde og ½-1 dl bouillon, kog igennem. Smag til med citronsaft, salt og peber. Tilsæt persille og server straks med kyllingelårene