Dorthes opskrifter

1 springform

120 g mandler
100 g peanuts (saltede)
ca. 75 g smør

6 dl piskefløde
1 ds. kondenseret mælk (ca. 400 g)
½ vaniljestang, kornene
ca. 300 g bløde karameller

Blend mandler og peanuts helt fint. Smelt smørret og bland det med nødderne. Tryk blandingen ud i en springform på ca. 22 cm, beklædt med bagepapir. Sørg for at blandingen er jævnt fordelt. Sæt den i køleskabet så den kan sætte sig.

Pisk fløde, kondenseret mælk og vanilje, så det bliver en fast creme. Skær de bløde karameller i stykker og vend dem i cremen. Gem evt. nogle stykker til pynt. Sæt formen i fryseren natten over, tag den ud 15-20 min før servering.