200 g hakket oksekød (lyder af meget lidt)
1 spsk. olie
1 fed hvidløg
chilipulver efter smag
evt. 1⁄2 tsk spidskommen
salt peber
1 peberfrugt
1⁄2 bdt. forårsløg
1 tomat
125 g creme fraiche
1 æg
100 g revet cheddarost
1 rulle butterdej
Tilbehør: dressing og salat
Brun det hakkede oksekød godt af i olien. Pil hvidløg, hak det fint, og kom det på panden sammen med oksekødet. Tilsæt chilipulver efter smag og evt. spidskommen, og lad det hele stege yderligere et par minutter. Smag til med salt og peber. Tag oksekødsfyldet af varmen, og lad det køle af.
Skyl grøntsagerne. Fjern de hvide hinder og kerner fra peberfrugt, og skær den i små tern. Snit forårsløg fint - du kan gemme lidt af den grønne top til at drysse over inden servering. Skær tomaten i tynde skiver. Pisk creme fraiche, æg og halvdelen af cheddarosten sammen, og krydr med salt og peber.
Læg butterdejen på en bageplade med bagepapir. Fold kanterne lidt op hele vejen rundt, og prik bunden med en gaffel. Hæld æggemassen ud på bunden, og fordel oksekødet ovenpå. Top med peberfrugt og forårsløg, og drys med den resterende cheddarost. Slut af med at fordele tomatskiverne ovenpå.
Bag butterdejstærten ved 200 grader i ca. 20 minutter.