Dorthes opskrifter

1 svinemørbrad, afpudset
1 spsk. smør
4 fed hvidløg, finthakkede
1 håndfuld frisk rosmarin, hakkede blade
salt og kværnet peber

5-600 g gulerødder i mundrette stykker
5-600 g kartofler i mundrette stykker
2 spsk. rapsolie
1 håndfuld rosmarinblade, hakkede
salt og kværnet peber

Tænd ovnen på 200 gr varmluft. Læg et stykke bagepapir på en bageplade. Gulerødder og kartofler skæres ud og kommes i en skål og vendes her med olie, salt, peber og hakkede rosmarinblade.  Hældes ud på bagepladen i den ene side af bagepladen og stilles i ovnen i ca. 15 min. 
Drys med salt og peber på den hele mørbrad og den brunes af i smør sammen med rosmarinblade og hakket hvidløg på panden. Brun grundigt af hele vejen rundt. Øs fedtstof op over kødet undervejs. Når der er gået de 15 min, lægges kødet ind til grøntsagerne på den frie halvdel af bagepladen og dryppes med lidt fedtstof fra panden. Steg nu mørbraden i 12-15 min. Tag kødet ud og lad det hvile ca. 5 min mens grøntsagerne bliver færdige - med mindre de allerede er møre.