4 skiver kalveskank (4-5 cm tykke)
2-3 spsk. mel
salt og peber
3 løg
4-5 gulerødder
1/4 selleri
4-5 tomater (evt. dåse)
1 dl olivenolie
2-3 spsk. konc. tomatpure
2½ dl vand eller bouiloon
2½ dl tør hvidvin
Tilbehør:
revet skal af 1 citron
1 bdt. persille
Pil og hak løgene groft eller skær dem i smalle både. Skræl gulerødder og selleri. Skær gulerødderne i mønter og selleri i tern. Skold, flå og hak tomaterne groft hvis det er friske. Varm olien op i en gryde, vend kødskiverne i salt og peberblandet mel og brun dem godt på begge sider i olien. Tag skiverne op. Svits derefter løg, gulerødder og selleri i olien. Læg kødet tilbage i gryden, tilsæt tomater og lad det koge sammen nogel min uden låg. Tilsæt derefter tomatpure, vand/bouillon og hvidvin. Krydr med salt og peber. Læg låg på og lad retten stege ved svag varme i 1½-2 timer. Hak persillen og bland den med revet citronskal. Server retten rygende varm, drys med persille/citron eller byd den til. Byd også løse ris til.