Dorthes opskrifter

3 pers.

400 g hakket oksekød
2 spsk. olie
3 peberfrugter
½ squash
250 g små tomater
1 rødløg
2 fed hvidløg
200 g makaroni (quick)
200 g Pikant ost
4 dl mælk
1 spsk. tomatpure
salt og peber
evt. persille

Brun det hakkede kød godt af i olien i en gryde. Forbered grøntsagerne imens. Skyl peberfrugter og fjern de hvide hinder og kerner. Skær dem i tern. Skyl squashen og skær den i tern. Skyl tomater og skær dem i mindre stykker. Pil rødløg og hvidløg og hak begge dele fint. Kom alle grøntsager i gryden til kødet og lad det stege et par min. Tilsæt makaroni, Pikant ost, mælk og tomatpure og krydr med salt og peber. Bring det i kog og lad det koge ca. 15 min til pastaen er al dente. Rør flere gange. Smag til med salt og peber.