2 pers.
1 andebryststeg
salt
4 dl vand
Tænd ovnen på 200 gr varmluft. Pak andebryststegen ud og krydr med salt og gnid saltet ind i stegen. Læg den i et ovnfad og tilsæt 2 dl vand - sørg for at der hele tiden er vand i fadet, det må ikke blive tørt og det skal bruges til sauce. Stegen skal have ca. 40 - 45 min hvorefter du hælder væden i en kasserolle. Stil stegen ind igen, denne gang på grill og giv stegen yderligere nogle minutter så skindet (måske) bliver sprødt. Hold øje.
Tag stegen ud og lad den hvile imens du laver sauce. Kog væden op og tilsæt enten meljævning eller maizena rørt ud i lidt vand. Smag til.
Hvis du serverer brunede kartofler til, kan du tage lidt af karamelsaucen og tilsætte til skysaucen, det giver en god smag.