Dorthes opskrifter

1 kg solbær

1 dl vand

saft af ½-1 citron

650 - 700 g sukker

Atamon og Melatin

Skyl og rens bærrene (hvis det er frosne bær, kan man godt sætte dem over på lavt blus med vandet - eller tø bærrene) og bring dem langsomt i kog med vand og citron.

Lad dem koge  5- 7  min. Tilsæt sukker under omrøring. Smag til. Kog op igen. Lav marmeladetesten: Smør en skefuld marmelade ud på en tallerken og sæt denne i køleskabet i nogle minutter. Når du tager den ud og kører en finger gennem marmeladen, må den ikke løbe sammen. Den er så færdig. Brug evt. rød Melatin hvis marmeladen ikke bliver færdig. Følg fremgangsmåden på posen. Husk at drysse det ud over marmeladen under god omrøring.

Når marmeladen er færdig, hældes den på skoldede glas (og låg)  som er skyllet med Atamon.