Dorthes opskrifter

3 dl mysli (gerne med rosiner, tørrede figner, græskarkerner mv)

60 g soltørrede tranebær

5 dl kogende vand

1 dl cremefraiche

15 g gær

1 spsk flydende honning

1½ spsk olie

2 tsk salt

saft og fintrevet skal af ½ appelsin

ca 450 g hvedemel

Rør mysli og tranebær ud i det kogende vand . Lad blandingen stå ½ time. Rør creme fraiche og gær ud i den nu håndvarme blanding. Tilsæt honning, olie, salt, appelsinsaft- og skal. Rør mel i lidt ad gangen med en ske til dejen er sammenhængende, men stadig våd. Rør den godt igennem i et par minutter. Drys lidt mel over dejen og dæk skålen med film. Lad dejen hæve i køleskabet i mindst 4 timer, men gerne natten over. Tag dejen ud af køleskabet og tænd ovnen på 220 gr. Form dejen til 10 store boller med en ske dyppet i olie. Sæt bollerne på en bageplade med papir og drys lidt mel over i et tyndt lag. Bag bollerne i ovnen i ca 25 min til de er gyldne og gennembagte.