3 meget modne pærer
25 – 50 g sukker, afhængig af hvor søde pærerne er, start med lidt og smag til
2 tsk. vaniljesukker
1 – 2 tsk. Maizena
evt. ingefær, kardemomme eller kanel hvis det ønskes
Skyl pærerne, skræl dem (skrællen er ofte hård på pærer) og skær i små tern. Læg pærerne i en glasskål der kan gå i mikroovnen. Tilsæt vanilje og sukker og en smule sukker samt evt. krydderier. Rør rundt. Læg et låg på skålen. (Kan også laves i en lille gryde, så skal de bare have lidt længere tid.) Kog nu på høj effekt i 2 min, rør rundt. Derefter koges 2 x 2 min uden låg. Rør rundt og smag til. Rør Maizena ud i en smule vand og rør jævningen ud i skålen, giv så yderligere 1 min ved høj effekt eller til den er tyknet. Den bliver tykkere når den er afkølet. Hæld straks på Atamon skyllet glas, luk det og opbevar i køleskabet