Brasieret oksebov

0 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Rating 0.00 (0 Votes)
Print Friendly, PDF & Email

1 kg oksebov (ca. 1200 g)
½ dl hvedemel
salt og peber
smør til stegning
olie til stegning
2 gulerødder
3 stængler bladselleri
3 skalotteløg
3 fed hvidløg
5 kviste timian
1 kvist rosmarin
3 laurbærblade
1 spsk. tomatpuré (koncentreret)
5 dl rødvin
4 dl oksebouillon

Sauce: evt. ½ dl fløde og Maizena

Afpuds boven for store fedtstykker og evt. sener. Skær den ud i 5 - 6 store stykker. Hæld melet i en skål, krydr med salt og peber og vend kødstykkerne godt rundt i skålen. Varm olie og smør op i en stor pande ved høj varme og lad smørret bruse af. Brun kødstykkerne godt på alle sider, gerne af flere omgange så panden ikke køler for meget af. Put kødet i et ildfast fad eller en bradepande og sæt til side.

Forbered grøntsagerne imens kødet brunes. Skræl gulerøddern og skær både dem og bladselleri i grove stykker. Pil løg og hvidløg og hak begge dele groft. 

Kom evt. lidt mere smør og olie på panden og sæt den på middelvarme. Svits grøntsagerne ca. 10 min til de begynder at blive bløde og løgene bliver klare. Pil imens bladene af timian og rosmarin, hak dem groft og kom dem på panden til grøntsagerne. Tilsæt tomatpure og lad det svitse med et par min. 

Hæld rødvin på panden og skru op til middel varme. Lad rødvinen reducere til det halve og tilsæt herefter oksebouillon. Hæld det hele over kødet i fadet og dæk med låg eller stanniol. Lad kødet brasiere i 3 timer ved 150 gr. Det er færdigt når man nemt kan hive det fra hinanden. 

Tag kødet op af fadet og sæt det til side. Si væden fra fadet over i en gryde, kasser grøntsagerne, der er slatne. Lad saucen koge ind i ca. 20 min. Tilsæt evt. fløde du kan røre op med et par tsk. Maizena. Put kødet tilbage i gryden og varm igennem i ca. 5 - 10 min.

Server med ovnbagte kartofler og salat