Lammekølle à la boulangére

0 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Rating 0.00 (0 Votes)
Print Friendly, PDF & Email

6-8 pers.

1 lammekølle ca. 2 kg.
salt og peber
2 kg kartofler
8 skalotteløg
4 fed hvidløg
2 bdt. persille
2 kviste frisk merian eller 1 tsk. tørret
2 kviste frisk rosmarin eller 1 tsk. tørret
25 g smør
3 dl bouillon

Fjern overflødigt fedt fra køllen hvis den er meget fed. Gnid med salt og peber. Skræl kartoflerne og skær dem i ikke for tynde skiver. Pil løgene og skær også dem i skiver. Pil hvidløg og finhak eller knus dem. Skyl krydderurterne og hak dem. Læg kartoffel og løgskiver taglagt i et smurt ovnfad (bradepande). Krydr med rigeligt salt og knapt så meget peber, hvidløg og hakkede krydderurter mellem lagene og over sidste lag kartofler. Læg køllen herpå. Fordel smørret på køllen. Sæt fadet i en 200 gr varm ovn og hæld bouillon ved. Lad køllen stege 1,25 - 1,5 time, kortest hvis den ønskes rosa. Tag køllen op af fadet og skær den i skiver. Server straks, da retten skal nydes meget varm.

Tip: bouillon kan erstattes helt eller delvist af en tør hvidvin. Løgene kan erstattes helt eller delvist af 3 - 4 auberginer.