Appelsinroulade med kanelcreme FJ
- Detaljer
- Kategori: Jule opskrifter
- Publiceret: lørdag, 23. januar 2016 11:35
- Visninger: 664
4 æg
125 g sukker
1 spsk revet appelsinskal
1 spsk appelsinsaft
125 g mel
1 tsk bagepulver
250 g blødt smør
150 g flormelis
2 pasteuriserede æggeblommer
1 spsk kanel
75 g hasselnødder
50 g hvid chokolade
kandiseret appelsinskal - eller anden pynt efter smag
Pisk æg og sukker til en tyk og luftig masse, tilsæt appelsinskal og saft. Sig mel blandet med bagepulver i dejen. Smør dejen ud i et jævnt lag i en bradepande beklædt med bagepapir og bag rouladen ved 220 gr i 10-15 min. Vend kagen ud på sukkerdrysset bage- eller pergamentpapir, læg et fugtigt viskestykke over og lad den afkøle. Pisk smør og flormelis lyst og skummende, tilsæt æggeblommer, kanel og finhakkede nødder og rør det godt sammen. Smør cremen på kagen og rul den sammen. Smelt den hvide chokolade og hæld den over - pynt med det du ønsker