Boller i karry A-Z 3

0 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Rating 0.00 (0 Votes)
Print Friendly, PDF & Email

500 g hakket kalv og flæsk
2 løg
60 g mel (1 dl)
2 tsk. salt
1/4 tsk. peber
1 æg
3-4 dl mælk
1 tsk. salt pr. liter kogevand

Karrysovs:

40 g smør eller margarine
½ -  1 tsk. karry
40 g mel
5 dl kogevand fra bollerne
½ dl piskefløde

Rør det hakkede kød med salt og peber, revet (eller finhakket) løg og det sammenpiskede æg. Rør melet til en jævning med en del af mælken og rør det i farsen. Tilsæt resten af mælken lidt ad gangen så farsen kan suge væden. Den må ikke blive for lind. Bring vand tilsat salt i kog. Dyp en spiseske i det kogende vand og form til en bolle med hånden og læg bollen i vandet. Fortsæt til der er 8-10 boller i vandet og kog ca. 5 min ved svag varme, bollerne stiger op til overfladen når de er kogt. Tag bollerne op med en hulske og læg dem i en serveringsskål. Fortsæt med dette til du har brugt al farsen.

Si suppen. Smelt fedtstoffet i en gryde og svits karry heri. Tilsæt mel under omrøring og kog det godt igennem. Spæd med suppen imens der røres til sovsen er ensartet og glat. Kom fløden i og smag til med salt og giv et opkog. Hæld sovsen over bollerne og server straks med løse ris.

Hvis der er for mange kødboller til en aften, gemmes halvdelen uden sovs og spises dagen efter med tomatsovs og pasta