Boller i karry kalv og flæsk

0 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Rating 0.00 (0 Votes)
Print Friendly, PDF & Email

½ kg. kalv og flæsk 
3 spsk. mel
ca. 3 dl mælk
1 lille revet løg
1 æg
salt peber
vand
salt
evt. et par løvstikkeblade hvis du har dem i huset
4 mellemstore porrer
Karrysovs:
1 mellemstort hakket løg
35 g smør/margarine
2-4 tsk. karry
1 lille skrællet æble
2-3 spsk. mel
ca. 6 dl kødbollevand
evt. salt

Læg det hakkede kød i en skål og tilsæt salt, rør det sammen. Tilsæt mel, mælk, revet løg, æg og rør farsen godt sammen. Lad den hvile koldt ca. ½ time. Tilsæt evt. lidt mere væske hvis farsen er for fast. Sæt en lidt stor gryde over med vand med salt, tilsæt evt. løvstikke. Dyp en spiseske i det kogende vand og form farsen med skeen og dump den ned i vandet. Kog kun nogle boller af gangen, dæmp varmen. Når boller kommer op til overfladen igen, er de kogt. Tag dem op med en hulske og læg dem i en dyb tallerken og fortsæt til du har kogt alle bollerne. Skær imens porrerne i ca. 2 cm store stykker og kog dem i kødbollesuppen til de er møre. Tag også porrene op med en hulske. 

Svits hakkede løg i fedtstof til de er klare, tilsæt karry efter smag samt revet æble - eller i tern og lad begge dele svitse med. Drys melet over og rør til de er opsuget. Hæld lidt af kødbollevandet i gryden under konstant piskning. Tilsæt resten af væsken og lad sovsen småkoge 5 og smag til. Varm bollerne og porrerne i sovsen og server med kogte ris og evt. mango chutney